Lidt om mig og mit arbejde.
|
Jeg hedder Berit og jeg er født i januar 1962, i Stenbukkens tegn, i Oksens år. Jeg har både norske rødder (min mor) og danske rødder (min far), men det er her i Danmark, i hovedstadsområdet, jeg er vokset op. Jeg er uddannet børnehavepædagog (1993), og arbejder i øjeblikket i en skovgruppe i en børnehave. Jeg er Professionel Clairvoyant Rådgiver, uddannet hos Chris Freeman fra ROOTS (Reminders Of Our True Selves), i 2003, samt Kvalificeret Healingsterapeut uddannet hos Joan Schroeder, ligeledes fra ROOTS, i 2005. Desuden har jeg gennemgået kurset "Holografisk Kreation" hos Chris Freeman i 2005. Jeg kan godt lide at opsøge det, der kan udvikle mig på en positiv og lærerig måde, både i mit arbejde som henholdsvis Clairvoyant, Healingsterapeut og som pædagog. Den åndelige vejledning, som en clairvoyance og healingsterapi er; er hos mig ment som hjælp til selvhjælp. Det er vigtigt for mig, at kemien mellem os - som klient og behandler - er i orden ellers vil behandlingen ikke være optimal for dig. Ansvaret for hvordan du eventuelt bruger de råd, du får, er ene og alene dit! Dit liv er jo dit ansvar! |
|